Rejser til Sri Lanka

Dejligt klima, smukke strande og en skattekiste af oplevelser venter i Sri Lanka, hvor ældgammel kultur og smuk natur går hånd i hånd.

Teplantager, krydderier og elefanter!

I Sri Lankas varierede landskab finder man både rismarker, gummitræer, kokospalmer og teplantager, og her vokser krydderier som kardemomme, muskatnød og peber.

På den store ø i det Indiske Ocean er der også en stor forekomst af ædelstene, specielt safirer, som bliver forarbejdet lokalt og ofte efter ældgamle metoder.

En rejse til Sri Lanka er i høj grad værd at overveje, hvis du vil opleve en verden, der ligger langt fra den, vi kender.

Monumenter og templer følger os overalt og vidner om landets dominerende religioner, buddhisme og hinduisme. Sri Lankas historie er faktisk mere end 3.000 år gammel, og landet har en meget fascinerende kultur.

Vores dansktalende rejseleder sørger naturligvis for, at du får alle de store oplevelser med i denne tropiske perle.

Fakta om Sri Lanka

Sri Lanka er en republik, der under britisk koloniherredømme blev kaldt Ceylon. Efter uafhængigheden har landet siden 1972 heddet Sri Lanka.

Landet var i mange år præget af intern uro og borgerkrig, men efter denne sluttede i 2009, har der været stabilitet og en lyst til at byde rejsende velkommen. Lokalbefolkning er derfor yderst imødekommende. 

Klimaet i Sri Lanka er tropisk og varmt, og temperaturerne ligger typisk mellem 17 og 35 grader. Landet har 8 byer på UNESCO's Verdensarvsliste.

Hovedstad: Sri Jayawardenapura-Kotte
Største by: Colombo
Indbyggertal: Ca. 22 mio. indbyggere
Sprog: Engelsk, singalesisk, tamilsk
Areal: 65.610 km²
Tidsforskel: +5,30 timer
Valuta: Srilankansk rupee