Skip to main content

Rejser til Japan

Kirsebær, kejsere og kulturchok

4.8   (220 anmeldelser)
Find Rejser

Oplev Japan med Stjernegaard

Teknologi, traditioner og talrige oplevelser.

Du finder ikke noget andet sted som Japan. Japan rimer på højteknologi, effektivitet og strømlinethed men også på traditioner, kimonoer og geishaer. Det er kontrasternes land med hurtigtog og havekunst – og et land der kan levere et gedigent kulturchok, du aldrig glemmer.

Med Stjernegaard får du mulighed for at opleve Japan fra alle sider på en rundrejse eller et krydstogt med dansk rejseleder. Vi sikrer dig en rejseplan, der kommer omkring højdepunkterne men som også sikrer dig et kig til den japanske dagligdag. Vores rejser løber af stablen, når Japan er allersmukkest: Om foråret når de japanske haver står i fuldt flor, og om efteråret, når løvet har suget alle nuancer af rødt, orange og gult til sig.

Hvorfor rejse til Japan med Stjernegaard?

  • Vi rejser på de bedste tidspunkter
  • Ruterne er optimeret
  • Vi viser landets mange facetter
  • Du får alle højdepunkterne med
  • Rejselederen giver tryghed
  • Vi rejser i små grupper
japan - japan_geisha_01

Find din drømmerejse

Måske ved du allerede, hvor du vil rejse hen – men har du også tænkt over hvordan? Måden du er afsted på, kan være lige netop dét, der forvandler den gode rejse til den perfekte rejse. Med Stjernegaard kan du vælge imellem individuelt tilpassede rejser, rundrejser med dansk rejseleder og krydstogter.

japan - mount fuji_lake kawaguchi_01

Solgudens ø-rige Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev kejsernes Kyoto, hippe Tokyo og Hiroshima og kør med Shinkansen. En fascinerende kultur og historie!

4.8   (173 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
19. apr. 2024 kr. 35.990 Udsolgt
06. nov. 2024 kr. 36.590
18. nov. 2024 kr. 35.990
15. mar. 2025 kr. 37.990
29. mar. 2025 kr. 37.990
12. apr. 2025 kr. 37.990
Se rejse
japan - kobe_himejo jo_de hvide traners borg_06

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Japan og Sydkorea Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev Tokyo, Mt. Fuji og Kyoto, kør med lynets hast ombord på Shinkansen, og nyd livet ombord på Celebrity Millennium.

4.7   (23 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
09. sep. 2024 kr. 36.990 Indvendig kahyt
09. sep. 2024 kr. 41.090 Udvendig kahyt
09. sep. 2024 kr. 45.590 Kahyt med balkon
09. sep. 2024 kr. 53.990 Aquakahyt med balkon
21. sep. 2024 kr. 36.990 Indvendig kahyt
21. sep. 2024 kr. 41.091 Udvendig kahyt
21. sep. 2024 kr. 45.590 Kahyt med balkon
21. sep. 2024 kr. 53.990 Aquakahyt med balkon
03. okt. 2024 kr. 39.990 Indvendig kahyt
03. okt. 2024 kr. 44.090 Udvendig kahyt
03. okt. 2024 kr. 48.590 Kahyt med balkon
03. okt. 2024 kr. 56.990 Aquakahyt med balkon
12. mar. 2025 Afvent pris/program
24. mar. 2025 Afvent pris/program
17. apr. 2025 Afvent pris/program
Se rejse
japan - mount fuji_01

Krydstogt i Japan på egen hånd Japan og Sydkorea Individuelt krydstogt

Rejs på egen hånd og kombiner et 3-dages ophold i Tokyo med et 12-dages krydstogt med stop i nogle af Japans mest spændende byer samt et visit på smukke Jeju. 

4.5   (318 anmeldelser)
Afrejsedato
17. apr. 2024 kr. 27.990 Indvendig kahyt
17. apr. 2024 kr. 31.090 Udvendig kahyt
17. apr. 2024 kr. 35.590 Kahyt med balkon
17. apr. 2024 kr. 43.990 Aqua kahyt med balkon
Se rejse
NYHED! Shibuya Crossing Tokyo

Storbyeventyr i Tokyo Japan Individuel rejse

Gå på opdagelse i og omkring Japans hovedstad, Tokyo - verdens største megaby. Mærk stemningen i det funky Shinjuku-distrikt, besøg det hellige Asakusa Kannon-tempel og oplev den bjergtagende udsigt til Mt. Fuji fra Hakone-området. 

Tokyo (7 nætter)

Det siger vores gæster ...

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Borneo. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

japan - yokohama_china town_01_hf
japan - kyoto silver pavillion_02

Hvorfor rejse med Stjernegaard til Japan?

Japan er et helt særligt land, og selv om det på mange måder er et moderne land, kan det være udfordrende at rejse til Japan på egen hånd. Der er mange mennesker overalt, især i Tokyo, og det er ikke altid, at der skiltes på engelsk. Bare det at finde rundt på banegårdene, som spiller en meget central rolle i de japanske storbyer, kan være svært.

Derfor er det en fordel at rejse på et krydstogt eller en arrangeret rundrejse med en dansk rejseleder, som kender landet, kulturen og historien. På den måde får du en fuld forståelse for landet og alle dets seværdigheder, samtidig med du bliver guidet godt og sikkert gennem landet.

Rundrejse eller krydstogt?

Uanset om du vælger et krydstogt eller en rundrejse på land, er du i selskab med en lille gruppe af max 25 deltagere og en dygtig dansk rejseleder.

Hver rejseform har sin charme og sine fordele. Rejser du på rundrejse kommer du til at opleve Japan fra solen står op til den går ned med alt, hvad det indebærer, mens krydstogtet giver mulighed for at komme ud til mindre øer og komme vidt omkring i Japan.

Læs mere om vores rundrejse eller krydstogter

japan - hiroshima_miyajima gate_02_hf japan - japan_boern_halloween_01_hf

Oplev Japan på 2 minutter

Fun facts! Vidste du…

Ris til perfektion
Ris er ikke bare ris. Det tager 3 år for en sushikok at lære at koge sushiris korrekt!

Automatik
Japan har salgsautomater til hvad som helst og 5,5 millioner af dem. Alt fra kaffe, bøger og hotdogs til
el-pærer, toiletpapir, fiskefoder og noget så bizart som brugt undertøj, finder du i disse automater.

Voksenbleer
Fødselsraten er så lav, at der sælges flere bleer til voksne end til babyer.

Klæder skaber folk
Du kan skelne en geisha fra en prostitueret ”look alike” på kimonoens binding. Mens ægte geishaer binder kimonoen på ryggen, binder prostituerede kimonoen foran – af den grund, at den er nemmere at tage af.

Øer i massevis
Der er mere end 6800 øer i Japan?

Gamle mennesker
Japanerne er det folkefærd, der har verdens tredje længste forventede levealder? Mænd bliver i gennemsnit 81 år, mens kvinder bliver 88 år.

japan - japan_sakura_kisebaertrae_geisha_01

5 ting du skal opleve i Japan

Geishaer i Kyoto

Engang vrimlede det med geishaer i Japan. I dag er der kun få tilbage. Vil du have et glimt af en vaskeægte geisha, er det en god idé at besøge Gion-kvarteret i Kyoto, hvor en del geishaer underholder på de mere eksklusive beværtninger.

Oplev izakaya-kulturen

Izakayaen er for Japan, hvad tapasbaren er for spanierne og hvad pubben er for briterne. Her serveres mad og drinks i en afslappet atmosfære, og det er her, du får et godt og grundigt smugkig ind i japanernes hverdag. Selv om det er simpelt, er der absolut ikke skruet ned for de gode smagsoplevelser.

Tokyo

Inklusive forstæder har Tokyo ca. 39 millioner indbyggere, hvor af næsten 14 millioner bor i selve metropolen. Byen er en uendelighed af høje bygninger, reklamesøjler, teknologi og mennesker. Et vildt og stemningsfyldt sammensurium, som du bare skal suge til dig.

Karaoke

Karaoke stammer fra Japan og underholdningen er stadig en vigtig del af den japanske kultur. Du finder både traditionelle karaokebarer, hvor man synger for et større publikum, såvel som barer, der tilbyder private rum. Husk, at i Japan handler det om at alle skal have det sjovt – og ingen skal hænges ud eller ”fylde” for meget.

Shinkansen

Shinkansen kører i dag mellem de fleste større japanske byer med en fart på op til 320 km/t. Det betyder, at strækningen på 515 kilometer fra Tokyo til Kyoto kan tilbagelægges på bare 2 timer og 20 min. En oplevelsesrig måde at komme fra A til B.

Kristian_Knub_310

Kristian Krogh Knub

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

japan - tokyo_red light district_02 japan - yokohama_madbod_01

Maden – hvad skal jeg smage?

Japan er en gastronomisk nation i særklasse, og der findes måske ikke andre lande, hvis kulinariske identitet skiller sig så markant ud. Du kender sikkert til sushi, men der er god grund til at danne sig et overblik over de kulinariske gloser, inden du besøger Japan - for det ville være så ærgerligt at gå glip af delikatesserne.

japan - ramen_01

Ramen

Nudelsuppen japanerne aldrig bliver trætte af. Selv om den i realiteten er importeret fra Kina. Ramen betragtes som fastfood og spises ofte til frokost. Suppen er som regel baseret på en kyllingefond tilsat nudler, grøntsager og æg, og som noget ganske underfundigt gælder det om at slubre suppen i sig. Dels fordi det fremhæver smagen – dels for at køle den varme suppe ned.

japan - okonomiyaki

Okonomiyaki

Det ligner en blanding af en pandekage, en pizza og en omelet, men rent faktisk er det en kålret tilføjet alt fra kød og fisk til wasabi. Okonomi betyder ”noget man kan lide”, og det er tilsyneladende lige hvad det er. Okonomiyaki er efter sigende en kvik ret at kokkerere og kan toppes med forårsløg, rejer og andet godt efter temperament.

japan - japan_sushi_02

Sushi

De små kunstværker af ris, tang, rå fisk og diverse grøntsager og toppings hitter over hele verden, men selv om de stammer fra Japan, er sushi faktisk ikke hverdagsmad for japanerne. Men derimod noget, der skal værdsættes højt. Sushi fås i et utal af afskygninger, og du vil opleve, at den japanske version byder på meget mere end den traditionelle tun og laks.

japan - tempura

Tempura

Tempura er i bund og grund dybstegt paneret fisk, grøntsager, svampe o. lign. Faktisk var det portugiserne, der kom på ideen, og først i 1500-tallet fandt teknikken vej til Japan, hvor den til gengæld er blevet forfinet. Tempura-hapserne er meget lettere end andre dybstegte delikatesser og serveres med ris og lidt citron eller lime - eventuelt dyppelse.

japan - gyoza

Gyoza

I modsætning til andre asiatiske lande har Japan ikke som sådan en street food-kultur, men gyoza er måske det, der kommer nærmest. De små dumplings er normalt fyldt med svinekød, oksekød, kylling, bønner eller grøntsager og serveres med en dip baseret på soyasauce og eddike. Et elegant og velsmagende alternativ til chicken nuggets.

japan - kobekoed

Kobekød

Det kan betale sig at behandle dyrene godt. Japan er ikke bare kendt for sushi - men også for at have verdens fineste oksekød, nemlig kobekødet. Køerne får dagligt massage og om sommeren får de sågar serveret både sake og øl. Al denne forkælelse resulterer i yderst velsmagende og mørt kød, som du ganske passende kan smage på, nu du er i Japan.

Geishaer, shoguner og samuraier – hvem er hvem?

Geisha – den gode værtinde

Vi forbinder ofte geishaer med japanske, nærmest dukkelignende, kvinder. Men faktisk var de første geishaer mænd. Fejlagtigt bliver geishaen ofte, primært af vesterlændinge, forvekslet med en prostitueret – i den fine ende, vel at mærke.

Geishaens plads i det japanske samfund er dog ikke at prostituere sig selv men derimod at underholde med samtaler, dans, sang og andre former for performancekunst i de japanske tehuse.

Prisen for geishaens selskab løber snildt op i flere tusinde kroner, og det er heller ikke et job, man bare får. For at blive geisha skal man gennem en lang lærlingeperiode og have en dybdegående forståelse for den traditionelle japanske kultur.

Det skønnes, at der er ca. 10.000 geishaer i dagens Japan, mens der i 1920’erne var ca. 80.000.

Shogun – datidens magthaver

Shogunen er en historisk figur i Japan, som fra 1192-1868 var landets øverste militære leder. Kejseren var stadig landets formelle leder, men i realiteten var det shogunen, der havde mest at skulle have sagt. Titlen gik som regel fra far til søn, indtil en udefrakommende familie væltede shogunen og tog magten.

Shogunen bestemte over daimyoerne, som hver især regerede en del af landet, og herunder samuraierne.

Japan har ikke haft en egentlig shogun siden 1868, men ordet bruges dog stadig i visse tilfælde om store ledere og vigtige politiske personligheder.

Samurai – ham med sværdet

Samuraierne var en brik i det hierarki, der var i forbindelse med shogunerne, og disse fungerede altså som krigere af højeste rang. Samuraierne bar altid et langt sværd og et kort sværd.

Mens det lange sværd blev brugt til at likvidere fjenden, blev det korte sværd brugt til selvmord i forbindelse med tab af ære.

Dog gik det sjældent så galt, at samuraierne kom i æresproblemer, da de bl.a. var udstyret med letvægtsrustninger, der gjorde dem ekstra agile.

Samuraierne forsvandt med shogunerne, men de gamle krigere har stadig en vigtig plads i den japanske kultur, ligesom kampteknikkerne også er overført til mange nyere japanske kampsportsdiscipliner.

Vi fik mere information om og et større indtryk af den japanske kultur og historie, end vi på nogen måde havde turdet håbe på. Variationen i rejsens sammensætning mellem templer, smukke haver, spændende små museer, daglige vandringer samt skiftende transportmidler har været unik for os.

Johanne, Juelsminde
4.8   (220 anmeldelser)
Udtalelser

Takt og tone

At gå på toilet…

Det er en kunst at gå på toilettet i Japan. Mange steder vil du finde traditionelle japanske toiletter såvel som vestlige toiletter, som ofte er udstyret med både sædevarme, bruser og automatisk åbne/lukke-funktion. Du kan ikke regne med finde toiletpapir og ej heller håndklæder eller servietter. Så husk en pakke servietter og evt. et lommetørklæde til hænderne. Skal du på toilettet hos private, bør du stille skoene uden for døren og iføre dig de hjemmesko, der står ved indgangen.

Når du skal spise

Inden maden serveres, får du oftest et vådt håndklæde til at rense hænderne med. Brug det! Og spis først, når alle har fået serveret. Serveres maden i små skåle, løftes skålen og føres til munden – med mindre der er tale om deleretter, naturligvis. Ved deleretter er det kutyme at vende spisepindene om, når du flytter mad fra fællesskålen, og så er det i øvrigt god stil at spise op. Efterlad skåle, tallerkener, glas, mv. som det stod, da du fik maden serveret og afslut gerne gildet med ”gochisosama deshita”, som betyder tak for mad.

Hils pænt

I Japan giver man ikke hånd. Man bukker. Et buk kan være alt fra et ganske enkelt nik til et dybt buk. Hovedreglen er: Jo dybere et buk, jo større respekt for den, som man bukker for. Mens det i andre asiatiske lande er kutyme at samle hænderne foran brystet, er dette ikke tilfældet i Japan. Foruden at fungere som en hilsen bruges bukket også som tak, undskyldning og hvis man beder om noget.

japan - japansk bukken japan - ingen sko japan_01

Find inspiration til din næste rejse

seychellerne - seychellerne_haengekoeje_01
Artikel

Rejs i april, maj og juni - her skal du hen!

Læs artikel

Værd at vide når du rejser til Japan

  • Mens vejret i sommermånederne sagtens kan komme over 30 grader, alt efter hvor i Japan, du befinder dig, kan vintermånederne være relativt kølige med dagstemperaturer omkring 10 grader i de større byer i det centrale Japan.
    Det mest oplagte tidspunkt at rejse til Japan på er således enten forår eller efterår. Når kirsebærblomsterne og de smukke haver står i fuldt flor – eller når efterårets farver stråler om kap.
    Udover at Japan tager sig ganske smukt ud i forårs- og efterårsklæder, er det også her, temperaturen er helt tilpas og nedbøren moderat.

    Se vejret i Japan

  • Når du besøger templer eller helligdomme, vil det ofte være kutyme at tage skoene af. Til gengæld er det velanset, hvis du tager et par pæne strømper på.

    Vil du vise yderligere respekt, kan du smide en mønt i donationskassen, bede en stille bøn og tænde røgelse, som du vifter mod dig selv. Denne røg skulle efter sigende have helende kræfter.

  • Der er mange regler omkring brugen af spisepinde. Undgå at pege med dem, flytte på tallerkenen med pindene, vifte med dem eller flytte mad fra en tallerken til en anden.

    Når du spiser, bør du holde på pindene i den bagerste tredjedel, og når du er færdig, bør du lægge dem foran dig med spidsen pegende mod venstre. Skal du smage noget fra naboens tallerken, bør du bruge pindenes bagende til dette formål.

  • Hæld kun den mængde soya op, som du agter at bruge og tilsæt ikke wasabi, da wasabi allerede er tilføjet de hapsere, som det passer til. Vil du tilføje wasabi til soyaen, så brug kun ganske lidt for ikke at fornærme kokken. Spis din sushi i én bid – og brug gerne fingrene.

    Spiser du nigiri er det ikke risen, men derimod selve fiskestykket, der skal dyppes i soya, og er der maki på menuen bør du hælde ganske lidt på dit stykke, frem for at drukne det i soya. Helt generelt bør du holde igen med soyaen!

  • I Japan er det god stil at sidde på gulvet med en rank ryg, og ofte serveres maden også ved et lavt bord. I formelle situationer er det normalt at sidde på benene, også kendt som seiza.

    Er det en mere afslappet situation kan mænd sidde i skrædderstilling, mens kvinder kan have bøjede ben ud til en side.

  • Tag aldrig en slurk før alle har noget i glasset og der skåles med et ”kampai”. Drikker du alkohol, er det høfligt at servere for andre og lade andre hælde op til dig, så hold godt øje med, at din borddame eller –herre ikke løber tør.

    På pæne restauranter er åbenlys fuldskab ikke velanset, men spiser du på en izakaya, kan du roligt tage for dig af de våde varer, så længe du ikke generer nogen.

  • Du kan altid forlænge dit krydstogt eller din rundrejse, og alt er i princippet muligt. Går rejsen til Japan kan det være, du har lyst til at forlænge med nogle ekstra dage i Tokyo – eller måske du drømmer om et stop i Hong Kong, inden du rejser retur til Danmark. Vi anbefaler dig at tale med din rejsekonsulent om mulighederne, når du bestiller rejsen.

japan - tokyo_skyline

Vores livs rejse og en uovertruffen service niveau fra guidernes side. En tætpakket men fantastisk tur.

Christina

Rejsen var meget vel tilrettelagt og alt fungerede fint hele vejen igennem. Peter var bare god og vidende. Det var en god ide at der var en madkasseordning. Det betød at vi kom godt rundt i det japanske køkken. Vi takker for en virkelig god ferie og tak til Peter og medhjælpere.

Ole Sortkjaer, Silkeborg

Peter var bare god og vidende.
Det var en god ide at der var en madkasseordning. Det betød at vi kom godt rundt i det japanske køkken- Tak for det.

Ole Sortkjaer, Silkeborg
4.8   (220 anmeldelser)
Udtalelser

Rejser til Japan

japan - mount fuji_lake kawaguchi_01

Solgudens ø-rige Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev kejsernes Kyoto, hippe Tokyo og Hiroshima og kør med Shinkansen. En fascinerende kultur og historie!

4.8   (173 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
19. apr. 2024 kr. 35.990 Udsolgt
06. nov. 2024 kr. 36.590
18. nov. 2024 kr. 35.990
15. mar. 2025 kr. 37.990
29. mar. 2025 kr. 37.990
12. apr. 2025 kr. 37.990
Se rejse
japan - kobe_himejo jo_de hvide traners borg_06

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Japan og Sydkorea Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev Tokyo, Mt. Fuji og Kyoto, kør med lynets hast ombord på Shinkansen, og nyd livet ombord på Celebrity Millennium.

4.7   (23 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
09. sep. 2024 kr. 36.990 Indvendig kahyt
09. sep. 2024 kr. 41.090 Udvendig kahyt
09. sep. 2024 kr. 45.590 Kahyt med balkon
09. sep. 2024 kr. 53.990 Aquakahyt med balkon
21. sep. 2024 kr. 36.990 Indvendig kahyt
21. sep. 2024 kr. 41.091 Udvendig kahyt
21. sep. 2024 kr. 45.590 Kahyt med balkon
21. sep. 2024 kr. 53.990 Aquakahyt med balkon
03. okt. 2024 kr. 39.990 Indvendig kahyt
03. okt. 2024 kr. 44.090 Udvendig kahyt
03. okt. 2024 kr. 48.590 Kahyt med balkon
03. okt. 2024 kr. 56.990 Aquakahyt med balkon
12. mar. 2025 Afvent pris/program
24. mar. 2025 Afvent pris/program
17. apr. 2025 Afvent pris/program
Se rejse
japan - mount fuji_01

Krydstogt i Japan på egen hånd Japan og Sydkorea Individuelt krydstogt

Rejs på egen hånd og kombiner et 3-dages ophold i Tokyo med et 12-dages krydstogt med stop i nogle af Japans mest spændende byer samt et visit på smukke Jeju. 

4.5   (318 anmeldelser)
Afrejsedato
17. apr. 2024 kr. 27.990 Indvendig kahyt
17. apr. 2024 kr. 31.090 Udvendig kahyt
17. apr. 2024 kr. 35.590 Kahyt med balkon
17. apr. 2024 kr. 43.990 Aqua kahyt med balkon
Se rejse
NYHED! Shibuya Crossing Tokyo

Storbyeventyr i Tokyo Japan Individuel rejse

Gå på opdagelse i og omkring Japans hovedstad, Tokyo - verdens største megaby. Mærk stemningen i det funky Shinjuku-distrikt, besøg det hellige Asakusa Kannon-tempel og oplev den bjergtagende udsigt til Mt. Fuji fra Hakone-området. 

Tokyo (7 nætter)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)